Kvalitet
Navnet Grappa er iflg. en italiensk lov nr. 297/97 udelukkende reserveret til aquavite di vinaccia, hvis råmaterialer stammer fra en italiensk vinproduktion i Italien og er destilleret på et nationalt destilleri. Loven giver også retningslinier for produktionen. Det færdige produkt skal have et alkoholindhold på mellem 37,5 og 60%, og må højst indeholde 2% sukker.
Udseende
En grappa kan bedømmes på sin renhed eller farve.
Alle grappa’er er født klare/hvide (bianca). Destillationen er en renselse og den unge grappa bør være gennemsigtig og glitrende som krystal. Hvis ikke, betyder det, at den har været gennem en utilstrækkelig destillering eller filtrering. Hvis farven antager en gullig eller blålig farve, kan det være tegn på rester af jern eller kobber fra apparaterne.
En lagret grappa (invecchiata) har farve, der kan variere fra lyst hø til mørkt rav. Farvens dybde er afhængig af, hvilke træfade, der har været benyttet til lagringen, hvor længe grappaen er lagret, og hvor brugt træfadet har været. Af og til kan en mørk farvetone stamme fra tilsat karamelliseret sukker, der skal få grappaen til at syne ældre, end den er.
Lagring
Ulig mange andre brandies, har grappa’erne allerede en ganske særlig behagelig karakter lige fra destilleringen. De behøver ikke lang tid for at udvikle en harmonisk aroma. De fleste grappa’er, der drikkes på markedet, er derfor hvide / unge grappa’er (giovane). Denne drik får udelukkende sin smag fra druerne, og ikke gennem en lagringsproces på træfade. Efter loven er mindst 6 måneders lagring i stål- eller glasbeholdere påkrævet, også for de unge grappa’er. Dette sikres ved, at Guardia di Finanze forsegler beholderne. Mange destillerier lagrer imidlertid deres grappa’er, eller nogle af dem, på træfade for kortere eller længere perioder. Det inkorporerer tannin fra træet og sikrer aroma så vel som en blødere og rundere krop i det færdige produkt. |

Hvis grappa’en er lagret i 12 måneder eller derover på træfade, kaldes den invecchiata (ældet). Hvis lagringen er over 18 mdr., kaldes den stravecchia (meget ældet) eller riserva. Også disse lagringer foregår i forseglede rum, så myndighederne sikrer, at aldersbetegnelsen er korrekt.
Bouquet
Enhver grappa vil, når den kommer i glasset, umiddelbart forekomme en smule sprittet. Varmer man glasset i hånden og venter et øjeblik, vil det sprittede indtryk forsvinde, og den fyldige aroma vil udfolde sig.
Aromaen af grappa’en vil nå membranerne i næsen i to tempi. Først når vi indånder den nasalt, og igen efter at vi har smagt på drikken, og aromaen kommer op igennem den nasale passage bagerst i svælget, den retro-nasale oplevelse. En grappa’s kvalitet vil afhænge af mængden af behagelige aromaer samt fraværet af uønskede.
Smagen
Grappa er enestående, idet intet andet destillat har så mange og så varierede smagsnoter at byde på. Variationerne er ikke mindst betinget af hjemegnens karakteristika.
Fra tidligere oftest at have benyttet fransk eller slovensk eg til fadene, får barrique grappaerne nu også smag fra forskelligartede træsorter f.eks. kirsebær, pære, mandel, morbær og enebær.
Smagen er ofte en balance mellem aroma og alkohol styrke. En harmonisk og rund grappa fylder munden med et varmt velbehag og efterlader en sky af aroma efter hver mundfuld. Hvis grappaen brænder i munden, er den ikke harmonisk.
Bedømmelsen af grappaen, efter den er blevet varmet i munden og har nået næsen anden gang, gennem svælget, ved en retro-nasal oplevelse, bør sammenholdes med den første nasale oplevelse, bouquet’en fra glasset. Ved denne samlede oplevelse får man et komplet billede af grappa’ens personlighed.
En god grappa skal have en lang behagelig og aromatisk eftersmag (persistenza), som holder i mindst eet minut. Dette hører med til den samlede oplevelse af grappa’en.

Hvordan drikkes den?
For at få det bedste frem i grappaen, bør den drikkes lettere afkølet. Grappa giovane (ung), ikke for kold, 10 - 15 grader, mens Grappa invecchiata (lagret) bør drikkes ved rumtemperatur, 17 - 20 grader.
Der findes klassiske, italienske grappaglas på stilk. Andre drikker af cognacsglas.
I Italien drikkes grappa efter et større måltid. Enten som hjælp til fordøjelsen, en digestivo, eller som en Cafe Coretto (korrekt kaffe), hvor den er iblandet espresso. Denne lille stærke, sorte sag nydes også som en morgen-opkvikker.