TRENTINO

Denne bjergrige region ligger som en af de nordligste i Italien, grænsende op til Østrig på alpernes sydside. Dolomitterne rejser sig i baggrunden for den smukke dal, Valle di Cembra, hvor vi ad smalle bjergveje kører op til byen Faver.
DISTILLERIA PILZER
Her finder vi destilleriet Pilzer, som i 1956 blev grundlagt af den nuværende ejers fader, Vincenzo. Denne forstod at udnytte Val di Cembras unikke, rene kildevand til frembringelsen af sine grappaer.
Idag står sønnen Bruno Pilzer for produktionen, og i partnerskab med broderen Ivano åbnede de det nye destilleri lige udenfor byen.
Bruno Pilzer fungerede i en lang årrække som borgmester for byen Faver, men fravalgte til sidst politik fremfor det, han holdt mest af, at videreføre familiedestilleriet på fuld tid.
Pilzer er især kendt for deres monovitigno grappaer, dvs. grappaer destilleret på een enkelt type druer. Heraf har vi valgt nogle grappaer på forskellige druer, som er kendetegn
ende for egnen og ikke dyrkes i så mange andre områder.
Den dybrøde Teroldego drue (udtales med tryk på -rol-) fortjener en særlig omtale, da den er ukendt for de fleste. Den har imidlertid været dyrket i Trentino siden antikken.
Navnet menes at betyde "Tyrols guld".
I Californien sammenlignes druen ofte med Zinfandel pga den særlige krydrede smag. Men en gentest har vist, at Teroldego druen oprindeligt stammer fra Syrah.
Udover grappaen på Teroldego, har vi også hjemtaget monovitigno grappaer destilleret på henholdsvist Pinot Nero, Trasminer og Müller Thurgau.
Alle disse grappaer er klare, er lagret på stål og indeholder 43% alkohol.
Teroldego. Pris: 310 kr. Krydret, traditionel, delikat.
Pinot Nero. Pris: 310 kr.
Müller-Thurgau. Pris: 310 kr. Blød, med aromatisk, blomsteragtig duft.
Trasminer: Pris: 320 kr. Karakterfuld aromatisk duft og lang eftersmag.
GRAPPA INVECCHIATA
Pilzers Grappa Invecchiata, har været lagret på træfade i tre år. Den er fremstillet på en udsøgt blanding af forskellige grappaer, hvilket bidrager til en ganske særlig klassisk kompleksitet, som rummer både blødhed og kant.
Pris: 340 kr
Alkohol: 43%
Se sortimentet fra de øvrige regioner her:
Veneto
Friuli
Toscana
Piemonte